Faaborg Fortællescene har til formål at præsentere publikum for det bedste af det bedste indenfor mundtlig fortælling.
Vi afholder en fortællefestival hver sommer, hvor vi byder på fortælling tre eller fire mandage i juli.
Til hver forestilling er der to fortællere, hvis historier spiller op til og klæder hinanden.
Forestillingerne ligger fra kl. 17 – 18.30 – så kan man dumpe ind på vej hjem fra stranden, og lige nå at købe ind til grillen bagefter.
Nogle gange arrangerer vi også forestillinger på andre tider af året.
Man kan følge med i, hvilke arrangementer der er, på https://beretterakademiet.dk/faaborg-fortaellescene/
Vi har til huse i Den Gamle Gård, Holkegade 1, i Faaborg.
Faaborg Fortællescene modtager driftstilskud af Faaborg-Midtfyn kommune og får fondsstøtte af Statens Kunstfond.