Åben Fortællecafe, i Cafe Oluffa, Frølageret 28. september kl. 14 – 17.00:
Tema: “Hvad hånden og ordet skaber – fortællinger om håndens arbejder i levende pagt med den mundtlige fortælletradition.
Hovedfortællere og værter:
Anne Marie Nielsen, historiefortæller og tekstillærer og tekstilformidler i blandt andet vævning, strik, hækling og plantefarvning. Uddannet historiefortæller fra International School of Storytelling I England.
Jens Peter Madsen, Historiefortæller, foredragsholder og tidligere seminarielærer, www.jenspetermadsen.dk
”Med tekstilhåndværket som passion er jeg blevet beriget med en helt særlig optik at møde verden og mine medmennesker med. Jeg oplever igen og igen, at håndens arbejde giver os ro og glæde, men også rytme og rodfæste. Det har jeg en god håndfuld historier om og dem deler jeg rundhåndet ud af”, siger Anne Marie Nielsen.
Når de to er færdige med at fortælle, kan du lægge dit navn i hatten og give en fortælling til bedste.