Onsdag d. 2. oktober kl. 10.00, Svendborg Forsamlingshus, Lundevej 2.

Fortælleren Lena Bjørn fører os ind i Frankensteins robot-univers i fortællingen “Mary og Monstret”.

Hvis jeg siger Mary Shelley, er der ikke mange, der ved hvem jeg taler er om. Hvis jeg siger Frankenstein, ved de fleste, hvem det er. Mary Shelley var kvinden, der skrev romanen Frankenstein. Det gjorde hun som 18-årig. Hun var – for sin tid – en ganske usædvanlig kvinde. Jeg fortæller hendes historie og historien om Frankenstein. Du tænker sikkert på den som en gyser, men den er meget mere end det. Det er historien om, at det vi skaber, kan vende sig imod os, hvis ikke vi tager ansvar for det. Det er en fortælling om ambition og grådighed, der lokker os til at blive større end naturen tillader.

Lyder det som noget, der har relevans i dag?

Varighed ca. 1½ time incl. pause